Priser og vilkår for Diskotek Dimesis

Alle fester er individuelle, og der kan derfor være forskellige behov og forhold, der påvirker prisen for mobildiskotek ved netop din fest. Derfor vil du altid få tilsendt et individuelt, skriftligt tilbud på mobildiskotek til din fest – efter en god dialog om dine ønsker og behov.

Ved Diskotek Dimesis har vi valgt at sammensætte en Standardpakke, som erfaringen har vist passer til de fleste fester. Standardpakken har en meget enkel prisstruktur, du kan bruge til at få en idé om, hvad vi kan levere mobildiskotek til dig for.

Standardpakke

Diskotek Dimesis’ Standardpakke indeholder følgende:

  • Komplet professionelt lyd- og lysudstyr tilpasset op til 75 personer i dit festlokale – opstillet og testet før gæsterne ankommer
  • Fire timers musik (typisk til dans fra fx kl. 21-01) med DJ Mikkel Steen Østervig ved pulten
  • Forberedelse af musikstil, særlige musikønsker og tidsplan inden festen sammen med dig på telefon og mail
  • Kørsel inden for Storaalborg
  • Koordinering af alt praktisk og teknisk i forbindelse med mobildiskoteket med det sted, du har valgt at holde festen

Samlet pris for Standardpakken er 5.000 kr.

Supplerende spilletimer

Supplerende spilletimer ud over de fire, der er indeholdt i Standardpakken, koster 750 kr./stk., hvis du bestiller dem inden festen.

Hvis du ønsker at tilkøbe timer på selve festdagen koster de 500 kr. pr. påbegyndte halve time. Disse kan tilkøbes løbende under festen – efter aftale og behov.

Heldags-/aftensarrangementer

Tilbud på heldags-/aftenarrangementer er baseret på Standardpakken og de supplerende spilletimer, du ønsker, samt eventuelle udgifter til kørsel. Kontakt os for at få et individuelt tilbud ved at bruge kontaktformularen i bunden af siden.

Kørsel

Kørsel udover Storaalborg beregnes ud fra statens takster for kørselsgodtgørelse og suppleres også med timeløn, hvis afstanden, der skal tilbagelægges i forbindelse med festen, samlet overstiger 100 km fra Storaalborg.

Betaling og vilkår

Når alle detaljer omkring din fest er på plads, og du accepterer det skriftlige tilbud, sender vi en faktura på 1.000 kr. som depositum for indgåelse af en fast aftale. Dermed er datoen også låst i Diskotek Dimesis’ kalender, og andre kunder vil ikke få tilbud om mobildiskotek på denne dato.

Depositummet går tabt, hvis du ophæver vores aftale senere end 30 kalenderdage før festen. Hvis Diskotek Dimesis, mod al forventning, er nødt til at ophæve aftalen (fx ved sygdom), tilbagebetaler vi naturligvis depositummet og aktiverer vores netværk, så vi kan finde et tilsvarende mobildiskotek til din fest.

Restbetalingen for mobildiskoteket faktureres ca. tre uger før festens afholdelse. Denne faktura skal betales ved kontooverførsel senest sidste bankdag før festen. Ved manglende rettidig restbetaling betragter vi aftalen som ophævet fra din side, og depositummet vil derfor være tabt.

Supplerende spilletimer, der bestilles på festdagen, afregnes kontant eller ved kontooverførsel ved festens afslutning.

Kontakt Diskotek Dimesis

Fortæl os, hvordan vi kan kontakte dig, og hvilken fest, du ønsker mobildiskotek til, så hører du fra os hurtigst muligt.


Ovenstående priser og vilkår er gældende fra 1. januar 2020 til 31. december 2020. Alle opgivne priser er inklusiv eventuelle afgifter og moms.